top of page

Etnografisk

Formidlingsfællesskab

I Etnografisk Formidlingsfællesskab (EFF) er vi en forening, som gennem etnografiske metoder udvikler undervisningsforløb og workshops. Alle projekter tager udgangspunkt i  multimodale projekter (film, podcast, udstillinger m.fl.), som giver en stemme til mennesker rundt omkring i verden, således at deres oplevelse af klimakrisen, global ulighed og hverdagen generelt udbredes. Hvert undervisningsforløb er baseret på grundig research, og vi sikrer kvalitet ved at udvikle læringsforløbene i tæt samarbejde med, på den ene side, fagpersoner fra universiteterne, der er specialiseret i netop det tema vi formidler, og på den anden side gymnasieskolerne, så den akademiske viden spredes ud, gøres almendannende og målrettes gymnasieskolernes behov. Med vores etnografiske baggrund og store fokus på formidling ønsker vi, at bidrage til at gymnasieelever modtager aktuel undervisning med tematikker vedrørende globale konflikter og ungdomsliv. 

 

Vores forening anskuer kultur som værende foranderligt, flydende og forbindende på tværs af tid, sted og rum. Vi arbejder eksplorativt og eksperimenterer med form og indhold undervejs i samarbejde med informanter, publikum og hinanden på tværs af fagområder og interessefelter.​ I den forbindelse mener vi at mødet med de enkelte fortællinger og mennesker kan udvide perspektiver og skabe diskussioner om bredere samfundsmæssige og kulturelle systemer. 

Igangværende projekter:

Her kan du holde dig opdateret om kommende begivenheder & igangsværende projekter 

IMG_0590.JPG

Projekt i proces:
Livet på en campingplads

Anne Sofie har været på feltarbejde på en campingplads i Danmark. Hun har ved hjælp af multimodale metoder undersøgt, hvordan forståelsen af hjem på en campingplads kan udbygge den gængse forståelse af hjemmet.  

Untitled_Artwork 9.jpg

Projekt i proces:
Optaget Ungdom

Podcastens kernefortælling udspringer af 555 private diktafonoptagelser indsamlet af en ung kvinde i 2011-2012, da hun var teenager og gik i 2.g.  Podcasten bygger på etnografisk lydmateriale, og den skal undersøge kulturelle fænomener udefra. Når værten gennem samtale med gæster reflekterer over lydoptagelserne.  

1B754324-E85B-4A6D-B6DE-9E5E30DBE8BA-28756-00000712344BD659.JPG

Projekt i proces:
På sporet af globale tøjkæder

Kirstine undersøger flowet af genbrugstøj, når det transporteres fra Europa til Afrika. Med fokus på multimodale metoder har hun undersøgt transaktionerne mellem de forskellige aktører i kæden og se på, hvordan man indfanger det globale. 

bottom of page