Ungdom & Hverdagsliv

Projekterne under dette tema beskæftiger sig med ungdom og hverdagsliv, hvor tanker, følelser og normer bliver udfoldet og undersøgt. Vi møder gennem to projekter unge der indgår i og problematiserer de normer, der ellers bliver taget forgivet i det danske samfund. Disse projekter formidles gennem en dokumentar og et podcastunivers. Derudover møder vi en performance, som gennem et kreativt rum udfordrer de normer og forestillinger, der kobler sig til fertilitet, graviditet og moderskab.

Jeg er en lærkerede

Jeg er en lærkerede er en performance, der forener fælles erfaringer fra fertilitetsbehandlinger, moderskab, graviditet og graviditetstab. Værket arbejder med relationerne mellem disse forskelligartede, men også sammenfaldende ens tilstande på tværs af kroppe, livssituationer og drømme.

På teatralsk og musikalsk vis iscenesætter fire kvinder selvoplevede tabubelagte erfaringer og konfronterer flosklerne om den æggestoksdunkende kvinde og graviditeten som kvindens største bedrift.

I forestillingen møder publikum en kvinde, der bærer sine fertilitetsbehandlinger som et brudeslør af hormonstikpiller; Højgravide drømme om at kunne ninjakamuflere sig ud af den hypersynlige gravide krop; Bukseløse tilknytninger til sygehusvæsenet og lægens kolde spekulumsnæse og meget mere.

Mashi Halo

Hybrid-dokumentaren ”Mashi Halo [It was fine]” portrætterer en dag i en ung palæstinensisk piges liv – morgen til aften. Vi hører hendes tanker om forelskelse og familie, men også om gammeldags samfundsnormer og uendelige catcalls på gaden. Gennem hendes øjne, ser vi et moderne Palæstina. Mashi Halo [it was fine] er en sanselig, æstetisk og tankefuld dagbog.

Samarbejde med Aarhus Filmværksted og FilmLab:Palestine.

Se filmen her

Optaget af Ungdom

Podcastens kernefortælling udspringer af 555 private diktafonoptagelser indsamlet af en ung kvinde i 2011-2012, da hun var teenager og gik i 2.g. Med en diktafon i hånden optog hun fester, intime rum og kedelige seancer med venner, familie og tilfældige forbipasserende. Optagelserne bruges i podcasten til at sætte en stemning, en historie og et tema, som vendes sideløbende i en samtale med en person, der selv optræder på optagelserne. Podcasten bygger på etnografisk lydmateriale, og skal bruges som et eksempel på, hvordan man kan undersøge og se på kulturelle fænomener udefra.